Hvad er en 3D resin printer?
De fleste forbinder nok 3D print med filament printere, der opvarmer filament og fører det gennem en dyse og videre ned på en printplade ét lag ad gangen, indtil det danner det ønskede produkt. En 3D resin printer producerer 3D objekter på en anden måde – dele af den proces, som skaber 3D printet i resin, er vendt på hovedet. Det betyder, at printpladen er placeret i printerens top, og ikke i bunden som i andre printere.
Resin – hvad er det?
Resin er det materiale, der typisk bruges i SLA og DLP 3D printere, også kaldet resin printere. Det er en flydende polymer, der hærder og bliver fast, når det udsættes for en bestemt form for lys. Der er forskellige typer resin tilgængelige til 3D printning. Materialet varierer blandt andet i farve og hårdhed - nogle er mere egnede til høj præcision og fine detaljer, mens andre er mere velegnede til stærke, robuste dele.
Læs mere om materialet i vores guide Hvad er resin?
Sådan fungerer det
I stedet for filament kræver en resin-printer det flydende materiale resin, som man fylder i et kar i selve printeren. Karrets størrelse varierer alt efter hvilken printer, man bruger. Printpladen placeres i karret, hvor UV-lys får det flydende materiale til at fæstne på printpladen i den form, som man har designet i sit 3D-program på computeren. Hvor filament-print kan have en tendens til at have en lettere rillet overflade, fordi den bygger lag på lag, giver resin-print et glattere resultat og anvendes derfor ofte til mere avancerede projekter.
Guide til resin 3D printer køb
Som tidligere nævnt fås karret i en resin printer i forskellige størrelser. For eksempel har Creality LD-002H Mono et udskrivningsområde på 130 x 82 x 200 mm og passer altså perfekt til dig, der ikke har behov for at printe stort og gerne vil koncentrere dig om små modeller i høj kvalitet. Crealitys Halot-sky CL-89 har en noget større printplads på 192 x 120 x 200 mm, og med Halot-Max CL-133 får du en printvolumen på hele 293 x 165 x 300 mm.
Tilbehør
Resin er et flydende materiale, der kræver en del efterbehandling i form af både hærdning og vask. Det er et kemisk materiale, som kræver, at man tager sine forholdsregler især under efterbehandlingen – her kan man overveje at investere i en hærdnings- og vaskestation, der gør det lettere at håndtere efterbehandlingen.
Tag et kig blandt vores store sortiment – her kan du helt sikkert finde en 3D resin printer, der passer til dig! Hvis du er i tvivl om, hvad der bedst passer til dine behov, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Lær mere om fordelene med en 3D resin printer
Vi hos Prima Printer er eksperter i 3D printere, og vi sidder klar til at guide og vejlede dig. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal vælge resin eller filament skal du bare kontakte os – vi fortæller gerne om fordelene ved en 3D resin printer samt hvorfor en filament printer er et godt værktøj til både hobby og erhverv.
Stereolitografi
Resin 3D-printere anvender en teknologi kaldet stereolitografi, der blev opfundet i midten af 1980'erne. Det var den første teknologi, der muliggjorde 3D-printning ved hjælp af flydende materiale, der hærder under påvirkning af UV-lys. Dengang var teknologien dog stadig så dyr og vanskelig at bruge, at den kun blev brugt i avancerede industrier og laboratorier. Med tiden er teknologien blevet mere tilgængelig og populær, og denne type af 3D printere er nu tilgængelige for både private og professionelle brugere.